Kan man selv vælge gravsted eller kirkegård?

Man kan godt blive begravet eller få urnen nedsat på en selvvalgt kirkegård, hvis afdøde har særlig tilknytning til det pågældende sogn. Særlige tilknytning er, hvis afdøde tidligere har boet i sognet, har nære pårørende, der bor i sognet, eller har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet.

Selvom der ikke umiddelbart er særlig tilknytning, er det stadigt muligt at få gravplads på selvvalgt kirkegård, dog kan et menighedsråd afvise ønsket, hvis de skønner det er nødvendigt ud fra hensyn til sognets egne beboere.

blomster på kiste

Vigtige overvejelser ved valg af begravelsesform og gravsted

Hvis du vælger en begravelse, er der et par ting at være opmærksom på.
Bedemandens ydelser bør være billigere, da du sparer en kørsel, kørslen fra ceremonien til krematoriet.
Til gengæld er kiste ofte en smule dyrere. Køb af selve gravstedet, gravningen samt vedligehold og fredning er også dyrere.

Urnegravsted har en fredningstid på 10 år og kistegravsteder har en fredningstid på 20 år.
Der er stor forskel på de enkelte kirkegårdes priser, ligesom der kan være forskel på om afdøde var medlem af folkekirken eller ej.

Jeg undersøger gerne mulighederne og priserne for dig inden du tager den endelige beslutning.

Valg af gravsted

Kirkegården er det mest typiske gravsted. Når der er blevet valgt bisættelse eller begravelse, er det næste, der skal tages stilling til, hvor din afdøde skal i jorden henne. At blive strøet udover havet er også en mulighed. Alle har ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på en kirkegård i bopælssognet.

Ud over kirkegårde, er det muligt at få urnen nedsat eller blive begravet på en skovkirkegård. Læs om muligheden her
skovbegravelse.dk

Du kan i øvrigt også vælge at holde en ceremoni ved selve urnenedsættelsen. Dette kan du gøre uafhængigt af, om du der har været holdt ceremoni forude.